Retail perspectives

DETAILHANDELENS VINDERE

DET GODE KØBMANDSKAB FRA I GÅR SKABER OGSÅ VINDERNE I DAGENS DETAILHANDEL

 

Ovennævnte tekst beskriver den perspektivering, som jeg lægger til grund for den aktuelle udvikling i detailhandelen.

 

 

28.11.2023

 

Mere Disney og mindre Albrecht 
kan redde midtbyens butikker

 

Den digitale og fortravlede forbruger har behov for at kunne handle i butikker der udstråler glæde og begejstring.
Disney- kulturen, der er baseret på glæde og begejstring, er præcis det, som midtbyens butikker skal overleve på ifølge Bruno Christensen, der i 60 år har været en del af dansk detailhandel.

 

”Den digitale udvikling med kunstig intelligens ændrer vort samfund med en hastighed og på en måde, som ingen af os har haft fantasi til at forestille sig.

Arbejdslivet er for de fleste mennesker under hastig forandring og ifølge seneste McKinsey-analyse vil 20% af de nuværende arbejdstimer inden længe blive varetaget af kunstig intelligens, og denne konstatering sammen med den generelle udvikling med droner, robotter, algoritmer og 3Dprint efterlader de fleste mennesker i frustration, forvirring og usikkerhed” siger Bruno Christensen.

 

Bruno Christensen mener, at udviklingen i samfundet i høj grad er præget af den teknologiske udvikling, og den hastighed hvorved der skabes de store forandringer, der påvirker alle - også detailhandelen.

”Tendensen i detailhandelen er præget af to betydende trends. Den ene drejer sig om, at mest muligt skal være selvbetjening. Den anden viser med al tydelighed, at alt skal være billigere.

Øget selvbetjening og lavere priser gør ikke butiksoplevelse unik - snarere tværtimod”.

 

”Forbrugerne har ikke ønske om eller behov for at opholde sig i butikker, hvor teknologien har overtaget styringen - tværtimod. Et besøg i butikken skal være som en ”oase” i ørkenen, hvor alle ens genvordigheder og problemer forsvinder til fordel for en følelse af velvære i selskab med glade sælgere i festlige kostumer, og i et miljø med gode sanseindtryk”, siger Bruno Christensen. 

 

”Der er behov for mere glæde og begejstring i vore butikker”, siger Bruno Christensen. ”Det, der kunne gøre et besøg i butikken til en glad oplevelse, er tilstedeværelsen af flere glade, venlige, imødekommende og kompetente medarbejdere, der sætter en ære i at fortælle historier om butikkens produkter, og samtidig få kunden til at købe mere end denne havde planlagt før butiksbesøget. I stedet reducerer vi antallet af medarbejdere, og overlader til kunderne selv at finde varerne,

hvorved vi gør opholdet i butikken til en trist oplevelse, der hurtigst muligt skal overstås”.

” Butikken af i dag er ikke en afslappende og positiv oase”.

 

” Mange danskere har besøgt Disneyland i Paris eller Disney World i Orlando, Florida. Når der står Disney over indgangsdøren, er der garanti for en sjov og god oplevelse. Jeg mener ganske afgjort, at danske detaillister kunne lære af Disney, når det drejer sig om at give kunderne magiske oplevelser i butikken”.

 

”Der skal mennesker til at skabe gode oplevelser, og jeg mener at danske detaillister skal give deres kunder mere Disney-magi og mindre Albrecht-discount”, siger Bruno Christensen, og tilføjer: ” Da amerikaneren Harry Gordon Selfridge i 1909 åbnede stormagasinet Selfridge i London, var det med følgende budskab til sine medarbejder: ”Let’s put on a show”. Det er præcis den kultur, der skal fremmes i butikkerne, og i dag ved vi, at glade kunder ifølge Harward Business køber op til 140% mere end gennemsnitskunden. 

Det kan betale sig at satse på glade sælgere, der også gør kunderne glade, og derved ikke blot sikrer butikkens vækst, men også skaber bymidter, der er værd at besøge”.

                                   ........................................................................

 

09.11.2023

 

Salling Group er - og vil sandsynligvis vedblive at være størst

 

At forudsige hvorledes dansk dagligvarehandel vil se ud i morgen - eller overmorgen er ikke muligt, uanset hvor gode regnemaskiner man har placeret på skrivebordet. Hvad der end vil ske i tiden fremover vil udelukkende være et spørgsmål om to faktorer, - nemlig kædeledelsens ambitioner og kædens økonomiske ressourcer, og her kan vi alle gøre os vore egne antagelser.

 

Forbrugernes valg af indkøbssted baserer sig på to forhold, nemlig at butikken tilbyder de for forbrugeren rigtige produkter, og tilbyder dem til priser, som forbrugerne finder rimelige i forhold til de priser konkurrenterne tilbyder.

Hvorvidt den pågældende butik eller kæde - med de rigtige produkter og rigtige priser - får succes eller ej, afhænger af den kultur, der driver virksomheden.

Med 60 års erfaring fra og arbejde i dansk detailhandel, vil jeg gerne fremføre mine antagelser om, hvad jeg tror kunne blive et sandsynligt scenarie for den udvikling vi vil se i dagligvarehandelen.

 

 

·      Vurdering: Meget tyder på at den fremtidige online handel med dagligvarer har toppet, og langsomt men sikkert vil være for nedadgående. Senest illustreret ved Nemlig.com´s lukning af stort nyt lager ved Århus.

De fysiske dagligvarebutikker er der, hvor det store flertal af forbrugere vil foretage deres indkøb. På den baggrund er det relevant kun at vurdere udviklingen hos de kendte butikskæder, hvor forbrugerne vil foretage deres indkøb.

Konklusion: Dagligvareindkøb vil sandsynligvis for 95% af salg ske i de fysiske butikker.

 

·      Vurdering: Forbrugernes indkøbsadfærd er uændret gennem årene. Ønsket om at finde de bedste tilbud i butikken gælder i dag som tidligere, og resultatet heraf er, at 80% af kundernes køb sker på baggrund af de tilbud, som butikken har udstillet.

Rigtige produkter og rigtige priser gør butikken og kæden til kundernes foretrukne.

Konklusion: Impulskøbet er vigtigt for butikken og koncentreres primært omkring tilbudsvarer. Meget tyder på at butikkernes displays også fremover vil spille en afgørende rolle.

 

·      Vurdering: Den gængse opdeling i dagligvarehandelen mellem discountbutikker og øvrige dagligvarebutikker har ikke længere mening, idet samtlige aktører på dagligvareområdet har samme fokus på prisen for cirka 2200 varenumre, og konstant justerer priserne i forhold til hinanden.

Alle kæder i dagligvarehandelen har et såkaldt discount-sortiment, hvor kæderne tilstræber at priserne er de samme.

For forbrugerne opfattes samtlige butikker - uanset navn på facaden - som værende et supermarked, og forbrugerne opdeler ikke dagligvarebutikkerne i discount og øvrige.

Konklusion: 2200 varenumre er pr definition dagligvarebutikkernes discount-sortiment, og her er priserne stort set de samme. De store dagligvarekæder vil uden tvivl fortsætte med at udfordre hinanden på pris.

 

·      Vurdering: Det gælder stort set alle kæder i dagligvarehandelen, at ledelsen har ambitioner om at åbne flere butikker. - Altså flere og ikke færre dagligvarebutikker. De kæder, der har de fleste økonomiske muskler, er de, der har mulighed for at åbne og modernisere butiksnettet.

Ledelsens ambitioner er med andre ord ikke tilstrækkelig som grundlag for at vurdere kædens muligheder for at blive markedsleder. I den sidste ende er det økonomien, der er bestemmende for hvilke dagligvarekæder, der også fremover vil dominere markedet.

Konklusion: Alt drejer sig om penge, og de kæder der har de største økonomiske ressourcer har de bedste muligheder for at dominere markedet. 

 

·      Hvilke dagligvarekæder vil i årene fremover dominere markedet?

Vurdering: Netto er i dag Danmarks største dagligvarekæde, og med stor sandsynlighed vil denne position ikke blive ændret.

Rema har ekstraordinært fået en del nye butikker i forbindelse med Aldi´s tilbagetrækning fra det danske marked, hvilket hos nogle har skabt en antagelse om, at Rema vil blive Danmarks største dagligvarekæde.

Netto har en indtjening pr. butik, der er cirka 1 - 1,5 millioner større end den Rema præsterer på samme omsætning. Netto skaber med andre ord en langt større økonomisk pulje, og har derfor også tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at modstå ethvert angreb på sin position.

Konklusion: Alt peger på, at Netto forbliver Danmarks største dagligvarekæde. Styrken ligger bla. i de økonomiske ressourcer og de ledelsesmæssige ambitioner - herunder den berømte ”Salling-kultur”.

 

·      Vurdering: Dansk dagligvarehandel består ikke kun af Netto og Rema - heldigvis. Coop har fået god gang i 365 kæden, og lancerer i november den nye Coop kæde, der hermed bliver en af de største dagligvarekæder i Danmark.

Coop vil fortsætte med at være en af de største dagligvareaktører på det danske dagligvaremarked.

Lidl er langtfra færdige med at åbne dagligvarebutikker i Danmark, og det gælder for såvel Lidl som Coop, at der i begge koncerner er lige så høje ambitioner om vækst, som hos Netto og Rema.

Dagrofa vil som hovedleverandør i købmandskæderne Meny, Spar, Din Købmand og Let-Køb fortsætte bestræbelserne på at åbne flere butikker indenfor alle koncepter. Også her er der ambitioner om at erhverve sig en større andel af dagligvaremarkedet uden at have en egentlig discountkæde, men tilpasser og justerer prisniveauet i henhold til hvad konkurrenterne tilbyder.

Konklusion: Alle kæder på dagligvaremarkedet er vækstorienteret. Det betyder, at vi som forbrugere fortsat vil kunne at handle til de lavest mulige priser.

 

·      Vurdering: Alle kæder på det danske dagligvaremarked har fokus på vækst - såvel i antal butikker som i salg. 

Et sandsynligt bud på den fremtidige udvikling vil være, at Salling Group og Coop vil være de største aktører på dagligvaremarkedet.

 

 

 

13.10.2023

 

Købmanden er i butikken - ikke på nettet

 

Aldrig før har der været så meget fokus på de fysiske butikker som netop nu. Forbrugerne foretrækker nu som før at handle i de fysiske butikker, og kæderne øger samtidig antallet af butikker. For nethandelen betyder det et mindre salg. En tendens vi har set det meste af 2023.

 

Mulighederne for de fysiske butikker vokser dag for dag.

I en urolig verden - meget urolig - rykker vi tættere sammen, og vælger det sikre, nemlig at handle i de lokale butikker.

Kunstig intelligens, droner, robotter og algoritmer gør det ikke lettere at overskue verden, og hertil kommer krig i Ukraine og Israel. Alt sammen forhold der gør, at nethandel fravælges til fordel for at komme i butikken og møde købmanden og hans medarbejdere.

Butikker, der er præget af det gode ”gammeldags” købmandskab og en ekstraordinær høj servicegrad vinder markedsandele.

 

Harvard Business offentliggjorde i 2022 en rapport, hvoraf det fremgik, at butikker med glade sælgere vil være i stand til at øge salget med helt op til 140%. Forklaringen er den enkle, at 

når de besøgende i butikken møder glade sælgere, bliver de selv glade, og køber mere end de ville have gjort i de tilfælde, hvor de ikke havde mødt en glad sælger.

 

De dygtige detaillister sørger for at ansætte mennesker, der har en glad udstråling, og som evner at skabe smil og latter omkring sig. Det giver en større omsætning, og det får kunderne til at komme igen.

 

Det personlige salgsarbejde gør forskellen mellem vækst og tilbagegang.

 

                                           ........................................

 

 

28.09.2023

 

       STAKKELS AARHUS

 

Med politikernes ønske om at skabe en grønnere by har man vedtaget en række pejlemærker,

der skal være gennemført inden 2030.

Ser man nærmere på, hvad der er i vente for århusianerne - og byens mange tusinde gæster -

så lader Climateville, der er navnet på visionen om fremtidens Aarhus, ingen i tvivl om, at 

århusianerne kan forvente en meget anderledes bymidte med færre butikker og cafeer end i

dag.

 

 Visionerne fra Climateville:

  • Stort set ingen personbiler i Aarhus midtby.
  • Alle fossilbiler bliver ulovlige i midtbyen.
  • Der vil være kørselsafgifter og/eller betalingsring
  • Ingen gadeparkering fra 2027
  • Meget mere kollektiv trafik.
  • Man vil fjerne enkelte parkeringshuse, der "ligger forkert"
  • Det skal være lige så hurtigt at komme gennem byen på cykel og i kollektiv trafik som i bil
  • Mange flere delebiler
  • Virksomheder opfordres til at udleje deres biler i weekenden.
  • Ingen beboerparkering til fossilbiler
  • Dyrere parkering
  • Lavere hastighedsgrænser

 

Århus midtby har de sidste 50 år udviklet sig til at være en af de mest spændende og oplevelsesrige i Danmark. Åbning af åen, restauranter langs åen, Bruuns Galleri, Sallings stormagasin med rooftop, ændringer på Stortorv, Latinerkvarterets udbygning, Den gamle by.

Musikhuset og Aros.  Sidst men ikke mindst den nye bydel på Århus Ø. Alt dette og meget mere bliver nu gjort mindre tilgængeligt i kraft af de tiltag, som visse politikere ønsker at gennemføre.

 

En bymidte lever i kraft af dens udbud af detailhandel, og med de mange nye initiativer for at begrænse eller stoppe personbilkørsel i Aarhus midtby, er der næppe tvivl om, at dette vil betyde færre besøgende fra oplandet, og besværliggøre besøg af turister.

Set fra et handelsmæssigt synspunkt vil Climateville betyde butikslukninger og dermed et mindre udbud af detailhandel end vi kender i dag.

 

Man fristes til at udbryde: Stakkels Aarhus, der skal lide under en politisk ledelse af byen der gør det så vanskeligt at besøge midtbyen, at butikker, cafeer og restauranter, Aros, Den Gamle By m.m. vil mærke det på omsætningen.

Det er nu det store tavse flertal af århusianere sammen med byens erhvervsorganisationer skal råbe ”vagt i gevær” og gøre alt hvad der er muligt for at mindske ulykkerne ved Climateville.

 

                                      _________________________________

 

20.06.2023

 

Til kamp for flere selvstændige i detailhandelen

 

Selvstændige detaillister kan forhindre butiksdød i byen.

Selvstændige detaillister tænker og agerer lokalt, og vil engagere sig i lokalområdet på en anden måde end den landsdækkende butikskæde, hvorfor der fra politisk side bør være fokus på, at ”hjælpe” selvstændige med at etablere sig i de mindre og mellemstore byer.

 

Siden midten af 1960erne er udviklingen ensidigt gået i retning af stordrift indenfor detailhandelen.

Jeg har som ung DSK-konsulent i 1960erne været med til at servicere flere end 15.000 selvstændige købmænd.

I dag - 2023 - er antallet af selvstændige dagligvarekøbmænd nogle få hundrede, og købmandsforeningerne, der i hundredvis var spredt over det ganske land, er nedlagte.

Samme udvikling kender vi fra andre brancher som isenkram, radio & TV, Sko, Sport, Beklædning, Optik, Legetøj.

 

De frivillige kæder er blevet opkøbt af kapitalfonde, og selvstændighedskulturen i detailhandelen er næsten væk.

 

Nogle vil hævde at forbrugerne har fået adgang til større udvalg i større butikker, og lavere priser.

Jeg er ikke sikker på, at denne antagelse er rigtig.

 

Jeg har oplevet 1950ernes selvstændige danske detaillister, og jeg har arbejdet med 1960ernes frivillige kæder. Jeg har set de frivillige kæder - en efter en - blive opkøbt af kapitalfonde, og jeg har registreret en stigende butiksdød i mindre og mellemstore byer.

 

Jeg ser ikke nogen samfundsmæssige fordele ved at detailhandelen koncentreres i de større byområder - tværtimod.

Jeg tror begrebet ”Danmark i balance” passende kan tages i brug når det gælder forbrugernes adgang til indkøbsmuligheder.

Jeg tror vi skal begynde at tænke småt i stedet for som hidtil kun at tænke stort.

Jeg tror vi skal hjælpe og motivere selvstændige iværksættere til at åbne butikker i de byområder, der i dag er præget af butiksdød.

 

Jeg vil gerne opfordre det kommunale system med politikere og embedsmænd til at gå imod strømmen, og bruge kræfter på at åbne nye butikker fremfor som hidtil at resignere over butikslukningerne.

 

Lad os påbegynde kampen for flere selvstændige i detailhandelen. Det vil betyde liv og død for snesevis af danske byer.

 

Flertallet vil hævde, at udviklingen ikke kan ændres, og andre vil mene at mine synspunkter er helt ved siden af i en tid hvor vi er optaget af at tale om kunstig intelligens, robotter, algoritmer og droner.

 

”Fremtidens forbruger” er et begreb, der skal dække over nye krav til byens detaillister. Retter man derimod blikket mod butikkens kunder af i dag, er disse - alle som en - optaget af basale faktorer som vareudvalg, priser, service og tilgængelighed, og ingen interesserer sig for fremtiden.

Alt drejer sig om hverdagen nu & her, og ikke om 5 eller 10 år, hvor ingen ved hvordan verden ser ud.

Detailhandel er her & nu.

Kun ”eksperter” uden praktisk erfaring taler om fremtiden fordi dette er et uforpligtende emne. Langt sværere er det at tale om konkrete løsninger af dagens udfordringer.

 

En af de store fordele ved de selvstændige detaillister er, at de er fokuseret på dagen i dag, og som regel er tidshorisonten fremad begrænset til timer - og ikke år.

Personer uden praktisk erfaring taler om fremtidens udfordringer fremfor at give konkrete løsninger til dagen i dag.

Personer uden praktisk erfaring tror, at landsdækkende kædebutikker er svaret på en positiv udvikling af bymidten.

Personer uden praktisk erfaring ved ikke, at det simple købmandskab med hundrede af år på bagen også virker i dag.

Personer uden praktisk erfaring tror at nethandel vil udkonkurrere de fysiske butikker.

Personer uden praktisk erfaring ved ikke, at selvstændige kan gøre det bedre i bymidten end kapitalkæden.

Personer uden praktisk erfaring forstår ikke betydningen af at kæmpe med hjertet fremfor strategi og koncepter.

 

Det er ikke beliggenheden der er afgørende for at skabe en succesfuld detailhandelsvirksomhed. Det er derimod det købmandskab hvor hjertet er med i hvert eneste initiativ.

 

Selvstændige detaillister gør byen til en bedre handelsby fordi de er passionerede for at ville vinde.

 

 

                                                          ……………………….

 

20.06.2023

 

DETAILHANDELENS VINDERE I DAG

HUSK ALTID AT KULTUR ER VIGTIGERE END STRATEGI OG KONCEPTER

Alt er muligt for de der har selvtillid og tænker positivt
Forudsætningen for at vinde er man kæmper med hjertet foran
Rigtige priser får kunderne ind i butikken
Rigtige produkter og butiksatmosfære skaber salg
Glade sælgere kan øge salget med helt op til 140%
God service gør kunderne trygge og glade
Butikkerne i gaden skal lave fælles kampagner
Byens detailhandel skal markedsføre sig sammen
Selvstændige detaillister gør byen stærkere
Politisk engagement øger interessen for byen
Samarbejdskultur der sætter fokus på at vinde
Vinderkulturen skal ses og opleves overalt i byen
Nethandel gør ikke byen til en bedre handelsby
Ubemandede butikker gør ikke byen mere attraktiv
Byer med 2500 indbyggere kan blive gode handelsbyer
Dynamiske butikker  kan gøre den store forskel

 

Alt afhænger af engagementet

                                             .......................................................