News

 

 

 

31.01.2023

 

Selvstændige detaillister gør en forskel

 

”Verden er usikker, og inflationen gør det dyrere for os alle. Vi skal betale mere for alle de produkter og ydelser vi gerne vil anskaffe, og vi køber ikke nyt. Vi vender os mod de butikker, der tilbyder de laveste priser. Vor tillid til detaillisterne og producenterne er i bund.”

Med andre ord: Det ser rigtig skidt ud, og vi har ringe tiltro til fremtiden.

Hvad gør man så, når man er økonom eller revisor? Man reducerer omkostningerne, og man forenkler organisationen.

Hvad ville købmanden gøre? Købmanden ville slet ikke være i en situation, hvor man ville overveje at lukke butikken - tværtimod. Købmanden ville se på potentialet og tilpasse sortiment og priser til kunderne. Derefter ville alle kræfter blive sat ind på at give kunderne den bedste oplevelse i byen,

samtidig med at købmanden ville være synlig i butikken og tage vare på sine kunder.

 

Kapitalkæder med konceptstyrede butikker og retningslinjer for alt, kan ikke reagere i Nu’et, men skal have godkendelse fra hovedkontoret, hvor dygtige regnedrenge vil kigge i excelarkene og sende følgende besked til butikschefen: ”Sådan er det bare - ret ind”!

 

Når Coop lukker Irma er det i en erkendelse af, at man ikke evner at tilpasse organisationen til den virkelighed, der som en anden tsunami er væltet ind over os. 

Købmændene har tabt. De rationelle og datastyrede vandt.

80% af Irma butikkerne ville med en selvstændig købmand i førersædet være gode butikker med en sund økonomi. Fordi købmanden ikke vil arbejde med koncepter eller strategier, men derimod gøre det der skal til for hver eneste dag vil give kunderne en ”ny” butik at handle i.

 

” Et er et søkort at forstå. Et andet er et skib at føre”.

Der er ikke mange købmænd, der begiver sig af med at læse søkort, men alligevel er de fremragende til at sejle skibet sikkert i havn.

 

Selvstændige detaillister gør overalt en forskel til det bedre.

 

 

Nytår 2023

 

Krisesnak skaber magtesløshed

 

På intet tidligere tidspunkt i historien er vi blevet konfronteret med så mange begivenheder, der i medierne - og af politikerne - bliver beskrevet som kriser. Jo mere krisesnak jo større frygt, og med frygten følger ændringer i forbrugeradfærden, der i øjeblikket fører til dels et fald i forbruget og dels en øget efterspørgsel efter produkter til laveste pris. Samtidig slås hele samfundet med stigende energipriser, og de øgede omkostninger i butikkerne har nået et niveau, hvor udfordringen for mange butikker er blevet et spørgsmål om overlevelse.

 

For de allerfleste detaillister har den aktuelle situation affødt en magtesløshed. En følelse af, at man ikke selv kan gøre andet end håbe på det bedste.

Magtesløshed er en sindstilstand, hvor de negative følelser dominerer.

 

Måske er det naivt, og måske er det helt i skoven, men en følelse af magtesløshed fører med garanti ikke til større omsætning og bedre indtjening. Positive tanker og en aggressiv adfærd fører til et eller andet - sandsynligvis øget opmærksomhed, der kan omsættes til flere besøgende i butikken.

 

Det gælder om at komme ud af magtesløsheden, og i stedet begynde at tænke på nye muligheder for salg og indtjening.

Forbrugerne søger i stigende antal væk fra onlinevirksomhederne og tilbage til de fysiske butikker. Det er da en positiv konstatering.

Forbrugerne vil også gerne købe og forbruge, men er presset af højere energipriser og meget mere af samme slags. Butikkerne kan kun vinde forbrugernes tillid ved at udvise åbenhed omkring prissætningen, og dernæst gøre alt hvad der er muligt, for at presse omkostninger ud af systemet, således man kan tilbyde de lavest mulige priser, hvilket er den altafgørende faktor for forbrugerne i øjeblikket.

 

Alle har behov for lidt mere solskin, lidt flere smil og glade ansigter.

Mere end noget andet kan personalet i butikkerne udvise en glad og positiv adfærd, der vil smitte af på alle besøgende i butikken, og gøre besøget til en positiv oplevelse.

 

Motiver dig selv til at tale om alt det positive livet indeholder, og overlad til andre at tale om kriser.

Livet er hvad hver især gør det til. Nogle benævner situationen som en krise. Andre kalder det for en udfordring, og andre igen ser nye muligheder.

Nøgleordet er motivation - selv-motivation.

Den eneste motivation, der virkelig er værd at tale om, er selv-motivation.

Hjælp dig selv og din butik. Sig farvel til krisesnak og tal i stedet for om muligheder.

 

 

                                                  Retail innovationer foråret 2022

 

 

Ægte købmandskab er en sikker vinde

 

I mere end 30 år har Ejvind Okholm stået i spidsen for ABC Lavpris, og i hele perioden har ABC langsomt men sikkert udviklet sig til en supermarkedskæde, som alle øvrige i dagligvarehandelen holder øje med.

Hemmeligheden hos Ejvind Okholm og ABC er den, at der ikke er nogen hemmelighed, men derimod et købmandskab baseret på de værdier, der altid har været gældende for succesfulde danske købmænd, nemlig et vareudvalg, som kunderne synes om, og priser der opleves som konkurrencedygtige, samt engagerede og venlige medarbejdere.

ABC er ægte købmandskab.

 

Gang på gang får vi synliggjort værdien af det gode købmandskab, der mere end noget andet kan beskrives som enkelt og simpelt. Købmandskabet er ikke præget af et akademiske beslutningsgrundlag baseret på forbrugertrends og -analyser, men derimod af købmandens sunde fornuft og intuition.

De tre største aktører i dansk detailhandel Salling Group, Jysk og Bestseller er alle tre udviklet af købmænd, der har fulgt egen intuition, og som har gjort det, som man i det givne øjeblik selv troede på.

 

Købmandskabet er hurtige beslutninger, og man følger sin egen mavefornemmelse for hvad der skal til for at vinde markedsandele fra konkurrenterne.

En klog mand har betegnet købmændenes strategiske tænkning som værende lig med et kig på de sidste 2 måneders salg, og dernæst 1 times fremadrettet vurdering af situationen.

 

Jeg tror styrken i købmandskabet kan beskrives med to begreber: enkelhed og sund fornuft.

 

Hvorfor er det relevant at italesætte begreber som enkelhed og sund fornuft netop nu?

 

Dansk detailhandel er i dag - i modsætning til tidligere – præget af kapitalkæder, og dermed et lederskab, der kan være langt væk fra butikkerne. Dette betyder at kædernes koncepter bliver det afgørende omdrejningspunkt i modsætning til den gang de personlige relationer synliggjort ved købmandens fysiske tilstedeværelse i butikken

afgjorde kundernes oplevelse af besøget.

 

I mit nærområde kan jeg vælge mellem 8 forskellige dagligvarebutikker. Tre af de omtalte dagligvarebutikker tilhører samme kæde – altså samme koncept- Alligevel skiller en af kædens tre butikkerne sig ud fra de øvrige to ved give en bedre kundeoplevelse, og hvor jeg hver gang kan møde ”købmanden” i butikken i færd med at ordne vareudstillinger, og hilse på kunderne.

Hos en af de øvrige dagligvarebutikker er der netop sket et skifte af ”købmand”, og den nye ”købmand” har skabt et helt nyt aktivitetsniveau med fokus på at skabe øget salg via flere varepræsentationer, promotions m.m.

 

Konklusionen på besøgene i de omtalte dagligvarebutikker er klar: ”Købmandens” engagement og tilstedeværelse i butikken gør en forskel, der ifølge internationale erfaringer sagtens kan udgøre helt op til 25%.

 

Det ægte købmandskab – eller manglen på samme – ser vi som kunder hver eneste dag i de butikker vi besøger. Og der hvor købmandskabet brænder igennem har butikken også de bedste økonomiske nøgletal.

 

Ægte købmandskab er også i dag – 2022 - en sikker vinder.

 

                                      **********************************************

 

Discountbutikkerne vinder kampen om kunderne

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og den dag ændrede verden sig. 

For dansk dagligvarehandel betyder det, at prisen som konkurrenceparameter vil dominere kampen om kunderne i lang tid fremover.

 

I en situation, hvor inflationen på almindelige dagligvarer tager en større andel af rådighedsbeløbet, samtidig med at energipriserne stiger, vil forbrugerne opleve, at der bliver større fokus på besparelser.

 

Ruslands invasion i Ukraine vil påvirke hele den vestlige verden, og danske forbrugere vil uden tvivl også blive vidne til samfundsmæssige omprioriteringer, der alt i alt forstærker billedet af, at vi alle skal ændre vort forbrug. Vi skal alle spare.

 

Den ”nye virkelighed” vil betyde at størsteparten af forbrugerne vil søge mod discountbutikkerne. 

Discount får en helt ny betydning i 2022, og vi vil se en hurtigere vækst i såvel åbning af nye discountbutikker som udvidelser og moderniseringer af bestående. 

For alle øvrige dagligvarebutikker gælder det, at man så hurtigt som muligt vil tilpasse sig den ”nye virkelighed” d.v.s. at man for de mest solgte dagligvarer vil bestræbe sig på at nærme sig priserne i discountbutikkerne.

 

De danske forbrugere vil dels opleve stigende varepriser i supermarkeder og discountbutikker, men discountbutikkerne vil i kraft af deres forretningsmodel med et begrænset vareudvalg og mindre servicegrad være de, der i dagens situation præsenterer forbrugerne for de laveste priser – på et for alle højere prisniveau.

 

De fem discountkæder – Netto – Lidl – Aldi – Rema – Fakta/365 – har samlet en markedsandel på cirka 43%. Denne andel skønnes at ville vokse til tæt på 50%. Samtidig hermed vil alle øvrige udbydere på dagligvaremarkedet gøre sit yderste for at holde prisstigningerne i ave.

Nethandelsbutikkerne vil uden tvivl opleve et fald i antallet af kunder, da discountbutikkernes lave priser vil virke mere attraktivt end den behagelighed, der er forbundet med at få varerne leveret til døren.

 

Den ”nye virkelighed” er desværre ikke så behagelig, som vi kunne ønske os, men det er den situation og de medfølgende udfordringer, som vi må forholde os til.

De butikskæder, der har udviklet en kultur baseret på købmandskab, vil klare sig bedst.

 

Alt peger i retning af, at købmandskabet baseret på de ”gamle” værdier vil være det, der kommer til at gøre forskellen på dem, der kan præstere fremgang og alle de øvrige.

 

 

Virkelighedens verden er ikke for teoretikere

 

Forbrugerne i Risskov behøver ikke nogen vejledning i at finde frem til den butik, hvor de får dagens bedste tilbud. Udvalget af dagligvarebutikker er imponerende stort, og rummer alle typer af butikker.

5 velassorterede supermarkeder, 10 dagligvarediscountbutikker, 6 bagerbutikker, 1 grønthandler, 1 vinbutik, 1 slagter, 2 ostebutikker og 1 fiskebutik. Alle butikker beliggende i en cirkel med radius på cirka 1.5 km.

 

Det gælder for samtlige butikker, at de arbejder helt traditionelt med produkter, prissætning, service og markedsføring.

Den digitale udvikling er vanskelig at få øje på i butikkerne, hvis den overhovedet findes.

 

Når jeg læser diverse fagtidsskrifter om detailhandel, så er det meget lidt, der omhandler almindelige butikker, som de nævnte i Risskov. Hovedparten beskæftiger sig med virtual reality, metavers, sociale medier i markedsføringen og alskens former for nethandel.

 

Virkelighedens verden er virkelig ikke en behagelig oplevelse for de teoretikere, der fra skrivebordet bestræber sig på at fortælle os om hvad der sker i detailhandelen.

 

Forkromede rapporter skrevet af mennesker uden erfaring fra det virkelige liv, giver løsninger til praktikerne, som ikke kan forstå de fine ord, og derfor heller ikke implementerer.

Det virkelige købmandskab kan vi alle opleve hver eneste dag i byens butikker, hvor det er den sunde fornuft, og konkurrenternes daglige tilbud, der sætter dagsordenen.

 

Den engelske konsulentvirksomhed Insider Trends gør brug af studierejser under betegnelsen Retail Safari, hvor de tager deres kunder fra detailhandelen med rundt til en række udvalgte butikker, der på et eller flere områder adskiller sig fra konkurrenterne.

Besøg i andre butikker end ens egen har altid været til inspiration, og bragt megen fornyelse.

Afgørende er det imidlertid, at man på forhånd har gjort sig klar hvad det er man ønsker at få ud af besøget.

Hvorledes er det muligt for fødevarespecialbutikkerne på Risskov Torv at klare sig mod 5 supermarkeder og 10 discountbutikker?

Fødevarespecialbutikkerne kan ikke matche det store vareudvalg i supermarkederne, og ej heller de lave priser i discountbutikkerne, men de kan noget andet, og det er disse ”hemmeligheder”, der kan inspirere enhver detaillist – uanset bopæl i Danmark.

Måske burde næste Safari-rejse gå til fødevarespecialbutikkerne på Risskov Torv?

 

Virkeligheden er enkel og simpel og uden kompleksitet, og et præcist billede af der hvor de fleste af os befinder sig.

Detailhandelens virkelighed er 2 måneder bagud og 1 time fremad. 

 

 

Benzinstationer som vor tids nye restauranter

Det har siden 1960erne været kutyme at bygge kiosker i tilknytning til benzinstationen, således at bilisterne efter tankning kunne gå ind i kiosken og købe et eller andet, og derved øge salget og indtjeningen på den enkelte kunde.

 

At dømme ud fra udviklingen i USA sker der nu en radikal ændring af den gængse strategi, således at beliggenheden fremover vil være rumme en restaurant, hvor man samtidig har mulighed for at købe benzin eller få strøm til bilen.

 

Selvom antallet af elbiler i 2022 ikke endnu udgør mere end ca. 15% af den samlede bilpark i Danmark er der næppe tvivl om, at efterspørgslen efter benzin vil falde, og dermed vil mange af de eksisterende benzinstationer miste så meget salg, at de i værste fald må lukke.

Med henvisning til udviklingen i USA vil vi uden tvivl også se eksisterende benzinstationer med kiosker ændre stil til at være restauranter med mulighed for at købe benzin og strøm til bilen.

 

 

Magasin kan blive en gevinst for Peek & Cloppenburg

Selvom den internationale detailhandelsvirksomhed Peek & Cloppenburg har 140 varehuse rundt om i forskellige lande i Europa, er der ingen tvivl om, at danske Magasin du Nord bliver en gevinst

for den familieejede Peek & Cloppenburg.

Magasin du Nord befinder sig på et helt andet niveau end Peek & Cloppenburg varehusene hvad angår vareudvalg, kvalitet og et inspirerende butiksmiljø.

 

Magasin du Nord har som et selvstændigt selskab under engelske Debenhams fået mullighed for at udvikle sin egen stil, og den har båret frugt, idet Magasin du Nord i de senere år har været en succes.

Med Peek & Cloppenburg som nye kapitalstærke ejere er der gode muligheder for at ekspandere Magasin-konceptet i Europa, og dermed udvikle en ny international stormagasinkæde.

 

 

Metaverse – er det blot en ny boble, der brister?

Betegnelsen ”metavers” er en sammentrækning af ordene ”meta” og ”univers” og dækker over en altomfattende delt virtuel verden, som smelter sammen med den fysiske verden, hvor brugere frit kan interagere med hinanden. 

Medens mange indenfor it-verdenen taler om begrebet metaverse, er der der andre med forstand på retail, der har andre meninger herom.

Bernard Arnault fra den store franske detailhandelskoncern LVMH tager det helt roligt, og har ikke travlt med at udtænke strategier for metaverse.

Bernard Arnault udtaler: ”Metaverse hører hjemme i den virtuelle verden. Vi befinder os derimod en ”down-to-earth” verden. Vi vil sælge virkelige produkter i en virkelig verden. For nogle år siden

Drejede alt sig om internettet, og de mange nye ideer, der groede frem. Det meste var bobler, der forsvandt igen. Derfor tager vi det roligt, og er tiden an”.

 

Tiden må vise om Berbard Arnault får ret, at metaverse blot er en ny boble.

 

 

Walmart satser på at forlænge opholdet i butikken

Walmart går imod trenden om, at alt indkøb skal ske hurtigere og hurtigere. Nu vil kæden i nogle af sine store varehuse forsøge med initiativer, der skal få kunderne til at blive længere tid i butikken. Det sker bl.a. ved at etablere afdelinger med nyt inventar, belysning og digital adgang.

Det er især i den del af butikken, hvor man sælger beklædning, elektronik m.m.

Som noget nyt vil man forskellige steder i butikken give kunderne mulighed for via QR-koder, at indhente informationer om specielle tilbud eller relevante informationer omkring bestemte produkter i nærheden.

 

 

 

KAN 21 NORDJYSKE BYER UDVIKLES TIL MODERNE HANDELSBYER?

Ifølge detailhandelsekspert Bruno Christensen er byens udvikling et spørgsmål om tilstedeværelsen af ildsjæle, der tror på mulighederne, og som er parate til at yde den nødvendige indsats.

Bruno Christensen har som eksempel peget på 21 byer, der efter hans mening har potentiale til at blive moderne handelsbyer, såfremt der er lokale ildsjæle der vil det nok.

PANDRUP -   SINDAL – FJERRITSLEV - FARSØ - DRONNINGLUND – GISTRUP - HJALLERUP -LØGSTØR – VODSKOV - KLARUP - HADSUND – NIBE - AABYBRO – HIRTSHALS - SVENSTRUP – STØVRING – HALS – VESTER HASSING – SINDAL – ARDEN – ÅLESTRUP

 

” Der findes ikke nogen matematisk formel, der kan give svaret på hvorfor nogle byer er bedre handelsbyer end andre. Kigger man imidlertid efter – by for by – vil man se, at byens evne til at fungere som en moderne by med alle de faciliteter, som moderne mennesker ønsker sig, står og falder med viljen og indsatsen fra nogle få ”ildsjæle”, siger Bruno Christensen, som eksempel nævner han Rønde på Djursland, der med 2900 indbyggere er et levende bevis for, at det er muligt. Byen har både gymnasium, handelsskole, højskole og efterskole samt et veludbygget butiksnet, iblandt hvilke nogle af byens butikker evner at tiltrække kunder fra et større geografisk område. Rønde er en by med et stort sammenhold blandt byens detaillister, og her finder vi forklaringen på byens forvandling fra at være en by i afvikling til at være en by i udvikling”.

Bruno Christensen opremser syv faktorer, der kan forklare den positive udvikling:
*I landsbyerne tænker og handler borgerne lokalt selvom man måske kunne købe den samme vare     på nettet til en lavere pris. Borgerne ønsker at gøre en aktiv indsats for at bevare byens butikker.
*I landsbyerne agerer detaillisterne ud fra princippet om at skabe kunder for livet, og går mindre op i den enkelte dags salgstal.
*I landsbyerne ved detaillisterne, at et loyalt og stærkt samarbejde er til glæde for alle. I modsætning til de større byer, hvor man ikke kan mobilisere samme holdning til samarbejdet.
*I landsbyerne er bilen en praktisk foranstaltning, når der skal købes ind, og man kører helst lige til døren. I modsætning til de større byer, hvor bilister udskammes og ønskes forbudt inde i byen.
*I landsbyerne er detaillisterne ikke optaget af nye digitale tiltag, men derimod hvorledes man kan sikre butikkens kunder ”rigtige produkter” til ”rigtige priser” hver dag.
*I landsbyerne er service ikke noget man taler om, men derimod en naturlig adfærd, der går ud på at gøre alle kunder så glade at de gerne kommer igen.                                                                                   *I landsbyerne tænker man lokalt, og byens borgere ved, at det er deres handlinger, der afgør om byen har et butiksudbud, der gør byen tiltrækkende for nye borgere i byen.

 

 

Kan Dollarstore fra Sverige få succes i Danmark?

 

Den svenske discountkæde Dollarstore planlægger åbningen af den første butik i Danmark, hvilket vil ske med et salgsareal på cirka 3.100 kvm i Brønderslev.

Vareudvalget vil som i Sverige bestå af beklædning, kosmetik, isenkram og almindelige produkter til brug i husholdningen.

 

Dollarstore konceptet er i sit udgangspunkt kendt fra USA, hvor der findes flere kæder baseret på samme idegrundlag. Der er tale om kæder som Dollar General, Dollar Tree, Five Below og den kinesiske discountkæde Miniso. Alle har de oprindeligt haft udgangspunkt i at prissætte alle produkter i butikken til 1 $.  Ændrede konkurrencevilkår og omkostningsstigninger har medført, at man har hævet priserne, og samtidig set sig nødsaget til at højne serviceniveauet.

Ingen af ”Dollar-butikkerne” i USA kan længere tilbyde produkter til 1$.

Stadigvæk er der hos samtlige kæder i USA planer om at åbne i tusindvis af nye butikker.

 

Kan man sammenligne detailhandelen i USA med detailhandelen i Danmark?

Kan man sammenligne detailhandelen i Sverige med detailhandelen i Danmark?

 

Indkøbskulturen er anderledes i Danmark

Dansk detailhandel er karakteriseret ved et meget fintmasket net af butikker, der har skabt en indkøbskultur med mange ugentlige besøg i butikkerne. I USA er detailhandelen i stor udstrækning placeret i såvel lukkede som åbne centre. I Sverige er indkøbskulturen den, at man foretager store indkøb hver 14. dag, og ikke besøger butikkerne flere gange om ugen.

Dollarstore skal tilrettelægge åbningstider og bemanding efter danske indkøbsvaner.

 

Lave priser er ikke ukendt for danske forbrugere

45% af dagligvarehandelen i Danmark sker i discountbutikker.

Kæder som Normal, Jem & Fix, Harald Nyborg, Flying Tiger er alle baseret på discountprincipper.

Dollarstore skal synliggøre ekstraordinært lave priser for at kunne imponere danske forbrugere, der er ”tilbuds-orienterede”

 

Kravet til service er fortsat stigende

Danske forbrugere er gennem de senere år blevet vænnet til at detailhandelen i stigende grad anvender service som et konkurrenceparameter, og derved har man i dag nået et niveau, der er det højeste i 50 år.

Dollarstorel skal være indstillet på, at tilbyde kunderne en servicegrad der er højere end den man tilbyder i Sverige.

 

Sælgere med produktviden i specialbutikkerne

Danske forbrugere ønsker at møde sælgere, der har viden om de produkter, som butikken sælger.

Dollarstore skal bemande butikken med kompetente sælgere, i modsat fald kommer kunderne ikke igen.

 

Mærkevare dominerer i butikkerne

Danske forbrugere føler sig trygge ved mærkevarer, hvor prissammenligninger er lette.

Dollarstore skal agere ud fra det faktum, at danske forbrugere er tilbudsjægere, og altid vil forvente at blive præsenteret for mulligheden for at gøre en ”god handel”.

 

Butiksudviklingen sker i city

Det gælder for såvel Ikea som en række byggemarkedskæder, at disse søger ind mod bymidten, fremfor som tidligere at placere sine butikker udenfor bymidten.

Dollarstore må forstå, at udviklingen i dansk detailhandel ikke længere ensidigt går i retning af at placere sine butikker uden for bymidten – I stedet søger flere og flere af kæder med varehuse beliggenheder i city.

 

Kan Dollarstore fra Sverige få succes i Danmark?

 

Svaret afhænger af hvorledes konkurrenterne – de etablerede butikker i Danmark – vil reagere.

 

Man kan sagtens forestille sig, at der er danske forbrugere, der gerne vil besøge den store butik for at gøre en ”god handel”. Men vil konkurrenterne til Dollarstore acceptere at miste kunder uden at iværksætte modangreb.

 

”Det gælder her som overalt i erhvervslivet. Det er ikke forbrugerne, der fastlægger den fremtidige butiksstruktur, men derimod detaillisterne, og mit bud vil være, at de danske butikskæder over en bred kam vil se tiden an, og i tilfælde af at Dollarstore skulle få succes i Brønderslev, vil vi se danske kæder gå til modangreb, og så tror jeg ikke svenske Dollarstore overlever”, siger Bruno Christensen.

 

                                  *****************************

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

 

               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           ________________________________________________________

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter Corona bliver der atter fest i byen

Denne kronik tager udgangspunkt i andre holdninger end de, min gode ven fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fremførte i JP den 5. januar, hvori han mere eller mindre lukkede de fysiske butikker og sagde farvel til bymidterne som et eldorado af shoppingoplevelser.

 

 

Jeg  tror detailhandelen også efter Corona vil være ”byens puls”.

Jeg tror hovedparten af den danske befolkning med stigende styrke ser frem mod den dag, hvor vi ikke længere skal frygte at bevæge os omkring i byen – eller i butikkerne.

Den dag, hvor det sker, vil vi alle gå fest- og shopping-amok.

Den dag dag, hvornår den end indtræffer – Påsken – Pinsen, Sankt Hans aften eller Efterårsferien 2021, vil vi smide alle forbehold, og bestorme butikkerne, cafeerne og restauranterne.

Den dag, gælder det om, at være klar til at tage imod de glade og forventningsfulde kunder.

Den dag skal butikkerne være klar med smil, glæde og nærvær.

Den dag kommer, når vi ikke gider restriktionerne mere, og vaccinationerne har vist sin værdi.

Den dag vil væksten stoppe for nethandel, og 80 – 90% af nethandelens nye kunder fra 2020 vil atter gå tilbage til de fysiske butikker.

 

Jeg har ikke samme sortsyn om dansk detailhandel og bymidter, som det Jesper Bo Jensen giver udtryk for i sin kronik. Jeg tror tværtimod, at de fysiske butikker vil opleve en ny stor periode med vækst. Først og fremmest fordi flere end 80% af forbrugerne foretrækker at handle i de fysiske butikker fremfor at handle på nettet. Når man alligevel i 2020 har handlet på nettet skyldes det frygten for at blive smittet, samt Statsministerens formaninger om at blive hjemme og handle på nettet.

 

Jeg er mere enig med den amerikanske epidemiolog og professor dr. Nicholas Christakis fra Yale University, der i sin bog: The profound end ending impact og Coronavirus on the way we live, drager sammenligninger med både den spanske syge i 1918 og tilsvarende afslutningen på Første Verdenskrig, hvor befolkningerne bagefter overalt ændrede adfærd til en mere løssluppen livsstil med fest og farver.

Jeg tror også den danske befolkning vil gøre brug af sin genvundne frihed til at søge mod bymidten, og nyde samværet med ligesindede.

Jeg tror fremtiden efter Corona bliver lys og positiv for detailhandelen.

 

Det er da rigtigt, at der er flere mennesker, der i fremtiden vil arbejde fra hjemmet, men det betyder ikke, at byerne affolkes og man ikke vil handle i de fysiske butikker.

Det er også rigtigt, at der er mange unge familier, der søger ud i mindre bysamfund, men der er endnu flere, der søger ind mod storbyen.

Det er rigtigt, at Corona har medført øget fokus på nærområdet, men det betyder ikke, at man fravælger de fysiske butikker.

 

93% af den danske befolkning interesserer sig for prisen, og detailhandelen – dagligvarer som udvalgsvarer – gennemfører hver uge store salgskampagner med masser af de produkter, som forbrugerne gerne vil købe, og til priser, som man finder er fordelagtige. Når det gælder kampagner som Black Friday og Udsalg vil forbrugere i stort antal atter flokkes i butikkerne, og der vil hver eneste gang blive trængsel i gaderne og i bymidtens cafeer og restauranter.

 

Det kan godt være, at tiden efter Corona har ændret mangt og meget, men lysten til at gøre en ”god handel” går næppe af mode, og derfor vil de fysiske butikker også i fremtiden være i stand til at tiltrække mange kunder, og dermed skabe liv i bymidten.

 

Det er da rigtigt, at man i dag lukker gamle og nedslidte butikscentre og stormagasiner i USA. Samtidig med at man i Asien hver eneste uge åbner nye butikscentre, der på ingen måde har lighed med de butikscentre vi så i USA i 1970erne - og de, som man lukker i dag.

 

Det er rigtigt, at man i Asien kan finde butikker, der benytter sig af robotter til at give servicemeddelelser til kunderne. Det er også rigtigt, at man kan finde såvel restauranter som hoteller, hvor man har robotter til at udføre rutinearbejde.
Men generelt gælder det for de asiatiske storbyer at de nye butikscentre er et eldorado for oplevelser af enhver art. 

Shopping i Asien er ”livet”, og det at handle på nettet er håbløst gammeldags. Man skal i de nye oplevelsescentre for at mødes med familie og venner, og sammen opleve restauranter, cafeer, biografer, teatre, museer, grønne parker, indendørs vandfald, minigolf, tennis- og løbebaner, balletforestillinger, kunstudstillinger, foredrag - og se den nye mode – samt shoppe. Alt hvad hjertet kan begære. 

Udviklingen i Asien og i USA påvirker de kapitalinteresser i Europa, der ejer butikscentre, og det betyder, at de europæiske centerinvestorer ikke ønsker at gennemleve samme udvikling som i USA, men derimod lade sig inspirere af det, der sker i Asien, hvor man investere mere i at skabe oplevelser i centrene for derved at gøre centrene mere attraktive for såvel forbrugere som detaillister. 

Udviklingen i centrene vil også have en afsmittende effekt på bymidter og renovering af samme.

Det gælder i Asien som i Danmark.

 

Allerede før Corona var detailhandelen i centre og bymidter i fuld gang med, at udvikle nye tiltag for at gøre det endnu mere attraktivt, at søge ind mod bymidten for at opleve og shoppe.

 

Jeg er fuldt og fast overbevist om, at detailhandelen vil fortsat være ”byens puls”, og det vil derfor også være de fysiske butikker, der er garanter for, at forbrugerne søger ind mod bymidten.

Det synlige bevis herfor kommer den dag, hvor Corona accepteres som en virus vi lærer at leve med i en verden fuld af nye og spændende oplevelser.

 

Efter Corona bliver der atter fest i byen.

 

 

 

 

02.11.2020

 

På den anden side af Corona venter væksten

På kort sigt vil såvel Corona som Amazon kunne volde store og uoprettelige skader på danske butikker – og bymidter. Den store udfordring vil derfor være at overleve de aktuelle udfordringer, således man er klar til at udnytte de nye muligheder, der opstår, når vi er kommet på den anden side af Corona.

Corona-pandemien og alle de mange restriktioner bliver med stor sandsynlighed efterfulgt af en periode med større loyalitet og et stærkere tilhørsforhold til de lokale butikker – en tendens som vi har set med voksende styrke i det seneste års tid. Efter Corona vil denne udvikling slå igennem med fuld kraft, og resultatet vil blive et fald i omsætningen  for nethandelsvirksomhederne – Amazon inklusive, idet byens borgere atter vil samles om byens butikker, cafeer og restauranter m.m.

Her ved årets udgang er hovedparten af danske byer konfronteret af den største udfordring nogensinde. Masser af tomme butikslokaler og udsigten til lancering af Amazon med sit Prime koncept er den værst tænkelige cocktail for bymidten.
Selv vore største byer som København og Århus er ligeså hårdt ramt af butikslukninger som alle andre byer i Danmark. 

For mange af byens borgere er det en selvfølge, at de lukkede butikker snart genåbner eventuelt med andre produkter end de, der lukkede. Men hvad nu hvis det ikke sker? Hvad nu hvis de lokale politikere vælger at tillade udlejning til andre formål i troen på, at fremtidens detailhandel vil betyde færre butikker end tidligere? Hvad nu hvis ingen tager initiativ til at gøre noget? 

Corona og Amazon udfordrer hele det danske samfund i langt større grad end man umiddelbart forestiller sig. Det er derfor af største vigtighed, at de lokale politikere erkender deres ansvar og sætter alle ressourcer ind på at bevare byens butikker.

Det er nu man skal sætte alle kræfter ind på at standse blødningerne.

På kort sig gælder det overlevelse for byens detailhandel, servicevirksomheder og ugeavis

Detaillisterne er ikke selv i stand til at løse den aktuelle udfordring, hvorfor  borgmester og byråd må engagere sig. 

Da bymidten udgør byens ”puls”, er den nuværende situation en aktuel udfordring for hele byen og ikke kun et problem, der vedrører detaillisterne. Derfor må de lokale politikere iføre sig førertrøjen og kalde til samling af alle byens butikker, cafeer og restauranter – store som små, privatejede som kapitalkædebutikker. Samt naturligvis udlejerne af erhvervsejendomme, byens ejendomsmæglere og byens banker.

Den handelsmæssige udvikling i bymidten er i dag en udfordring for de politikere, der er valgt til at varetage borgernes interesser på bedste måde, og derfor er detailhandelens udfordringer pludselig blevet en politisk udfordring af største betydning. I takt med at butikker lukker bliver der færre annoncer i de lokale aviser, og risikoen for en lukning af disse er sandsynlig. Butikslukningerne i bymidten vil have store konsekvenser for borgernes livskvalitet, og for nogle vil det blive aktuelt at flytte fra byen.

Det er derfor, der nu skal tænkes og handles ud fra en helt ny situation, og det er derfor af største vigtighed, at detaillister, restauranter og cafeejere forstår betydningen af, at indgå i et større og anderledes samarbejde end på noget tidligere tidspunkt.
Det er ikke længere tilstrækkeligt kun at betale sit kontingent til Cityforeningen eller Handelsstandsforeningen. Hver eneste butik, cafe og restaurant skal fremstå som noget unikt. Det drejer sig om produktudbud, indretning, faglig kompetence, samt sidst men ikke mindst evnen til at skabe en atmosfære, der gør et besøg i butikken til en særlig oplevelse. 

Flertallet af byens butikker er ejet af kapitalkæder, hvilket erfaringsmæssigt betyder et mindre engagement i gadens og byens aktiviteter. Her er det vigtigt, at byens politiske ledelse melder klart ud: Alle – uanset ejerskab – skal yde sit bidrag til en ny vækst strategi. 

Den afgørende ændring i borgernes købsadfærd kommer den dag, hvor borgmesteren og det samlede byråd opfordrer byens borgere til at handle i byens butikker for derved at kunne fastholde en levende og dynamisk by til glæde for alle.

På lang sigt – efter Corona – venter nye vækstmuligheder

Corona-pandemien har betydet, at borgerne er rykket tættere sammen, og indset værdien af det lokale sammenhold. Som forbrugere er vi alle blevet mere opmærksomme på de negative konsekvenser ved butikslukninger i byen, og derfor er vi også indstillet på, at handle i de fysiske butikker fremfor nethandelsbutikker, der ingen relationer har til byen – eller til Danmark.

Det er nu  - efter Corona -  de nye muligheder skal omsættes til fremgang og vækst i byens butikker.

Et besøg i bymidten skal være en underholdende og positiv oplevelse.
Bymidten skal være mere og andet end Strøget. Det er vigtigt, at hver eneste sidegade har sin egen identitet, og gennemfører sine egne aktiviteter. Jo flere forskellige aktiviteter i midtbyen – jo bedre. 

Det betyder, at den enkelte butik skal kunne matche nethandelsvirksomhederne på alt andet end udvalgets størrelse. Et fornyet samarbejde blandt alle byens erhvervsinteresser kan føre til samarbejde med en international nethandelsplatform, hvorved det samlede vareudbud fra byens butikker vil tilfredsstille 80% af de forbrugere, der i Corona-tiden har været nødsaget til at handle på nettet.

Vigtigst af alt er det, at den enkelte butik genvinder forbrugernes tillid og loyalitet i kraft af en service- og salgskultur, der skal give hver eneste kunde en oplevelse udover det sædvanlige.

Efter Corona venter der nye vækstmuligheder for alle de, der evner at synliggøre det gode købmandskab med ”rigtige produkter” – ”rigtige priser” – salgskompetence, smil og begejstring

 

 

 

 

0

 

28.08.2020

 

Når butikkerne lider mister byen sin puls

 

Tomme butikslokaler er ikke længere et særsyn i Danmarks største byer som København og Aarhus. Hotellerne i de store byer står halvtomme. Det samme forhold gør sig gældende for mange af restauranterne, for ikke at nævne de store koncertsteder.

Turisterne, der normalt fylder godt op på hotellerne og som er  flittige shopper i byens butikker, er borte.

Hvornår vender udviklingen?

Hvornår vender optimismen tilbage?

Hvornår får midtbyen atter sin stærke ”puls” tilbage?

 

Spørger man Chanel – et af verdens mest kendte luksusmærker – går der cirka to år før man atter er på samme niveau som før Corona.

For mange af de store hoteller kan der godt gå længere tid før de store konferencer atter vil sikre fulde huse.

2020 ender med at blive et helt andet år end forventet, og dermed også et år, hvor der skal tages helt nye initiativer.

 

Tomme butikker er altid en naturlig del af ændringerne i samfundet, men aldrig tidligere har vi oplevet det som nu, hvor Corona-pandemien sender chockbølger gennem hele samfundet.

Retfærdigvis skal det siges, at butikslukninger ikke kun kan tilskrives Corona. Der er en række andre forhold, der også er afgørende for den situation, som præger dansk detailhandel netop nu.

 

·      Forbrugerne er gået fra forbrug til opsparing

Man er afventende og vil sikre sig til dårlige tider

·      Forbrugerne er gået fra køb nyt til køb brugt

Det er blevet ”in” at handle i genbrugsbutikker

·      Forbrugerne er gået fra convenience til tilbudsjagt

Man samler sine indkøb hos de butikker, der i øjeblikket har de laveste priser

·      Forbrugerne er gået fra køb i fysiske butikker til køb på nettet

Mange er usikre og bange for at gå i butikkerne, og vælger derfor at handle på nettet

·      Forbrugerne er gået fra storby-shopping til indkøb i nærområde

Mange undgår de større byområder, og handler i stedet lokalt

·      Detaillisterne er gået fra privat ejerskab til kapitalejede kæder

Færre selvstændige detaillister i byen medfører et mindre lokalt engagement

·      Detaillisterne er gået fra lokalt købmandskab til centraliseret data-styring

Butikkernes vareudvalg er logistik-styret snarere end lokalbefolkningens ønsker

·      Bymidtens butikker er gået fra engagerede sælgere til vareopfyldere

De kompetente sælgere er afløst af  medarbejdere hvis eneste pligt er tilstedeværelse

 

Når butikkerne lider, og vi ser tomme butikslokaler, mister byen langsomt sin puls, og den negative spiral fortsætter i et stadigt højere og højere tempo, hvis der ikke gøres modstand.

Alle gode kræfter bør derfor sættes ind på at vende udviklingen – Corona-pandemi eller ej.

Der skal tænkes helt nye tanker. Der skal tages nye initiativer for at genoplive bymidten og dens butikker.

 

 

Midtbyens revival

Når detailhandelen ikke kan skabe vækst, går det udover hele byen.

Midtbyen er byens centrum, og området skal opleves som et stort shopping område på samme måde som man ved ankomsten til Disney World oplever et underholdnings område. Der skal være fest og stemning på hvert eneste gadehjørne, og butikkerne og gaderne skal byde på forskellige oplevelser.

Et besøg i byen skal være en god og positiv oplevelse, der giver lyst til gentagelse.

 

Kommunen skal sørge for tilgængelighed til bymidten.

Der skal være tilstrækkeligt med billige parkeringspladser så tæt på bymidten som muligt.

I visse tilfælde bør man overveje at omdanne hensygnende gågader til sivegader med biltrafik og brede fortove, der giver mulighed for udeservering.

 

Detaillisterne skal indrette deres butikker som var det en scene, hvor medarbejderne er de skuespillere, der skal sørge for at give alle besøgende en god oplevelse i form af et professionelt show.

Detaillisterne skal tilbyde de ”rigtige” produkter til de ”rigtige” priser, og kunderne skal mødes af begejstrede sælgere med høj faglig kompetence.

Detaillisterne skal løbende gennemføre promotion i samarbejde med kendte mærkevare-leverandører.

Detaillisterne skal individuelt – og samlet – være i stand til at tilbyde forbrugerne køb via nettet og levering på adressen.

 

En afgørende faktor for genskabelsen af byens puls, er den rolle som ejendomsbesidderne og projektudviklerne har. Her bør man overveje, at ændre grundlaget for husleje til at være omsætningsbestemt, således butikken til enhver tid betaler en lejeafgift, der er justeret til den aktuelle omsætning – hverken mere eller mindre.

 

Når butikkerne lider mister byen sin puls, og på længere sigt mister byen sin attraktivitet, og det giver byens borgere en dårligere livskvalitet.

 

Hvornår og hvordan får midtbyen sin stærke ”puls” tilbage?

Nye butikker med det rette kapitalgrundlag søger derhen, hvor vækstmulighederne opleves som gode, og hvor byens politiske ledelse har iført sig førertrøjen, og går i spidsen for at skabe udvikling i byen.

Enhver form for udvikling kræver penge, og investorerne retter altid blikket mod de fremtidige indtjeningsmuligheder.

Byer uden politiske visioner om vækst får vanskeligt ved at gennemføre en genoplivning af bymidten.

 

Bymidtens revival sker den dag, der er private iværksættere, der kan se en god forretning i at investere i byen – og ikke før.

     

 

19.06.2020

 

 

 

Mange strøgbutikker kan øge salget med 

25 – 50% - hvis der er sælgere der vil det

 

Detailhandelsekspert Bruno Christensen mener det er muligt for en stor del af midtbyens specialbutikker at øge salget uden nødvendigvis at skulle investere i andet end bedre salg og service.

Nøgleordet er salgsglæde, der desværre i alt for stor grad er en mangelvare i danske butikker.

 

”Hvis ikke man vidste bedre fristes man til at tro, at danske butikker snart vil lukke til fordel for nethandelsvirksomheder, der vil etablere showroom i stedet for traditionelle butikker, som vi kender det i dag.” udtaler Bruno Christensen.

” Jeg er slet ikke enig i den antagelse, at de fysiske butikker og med dem bymidterne vil forsvinde – tværtimod. Ønsket om socialt samvær og personlige relationer har aldrig været større, og derfor tror jeg, at de detaillister, der evner at begejstre kunderne, også vil være de, der tegner fremtiden, og gør handel på nettet til en ubetydelighed”, siger Bruno Christensen.

 

Bruno Christensens vurdering er den, at alt for mange af byens butikker i dag er bemandet med personer, der hverken har ansvar, indsigt eller motivation for at engagere sig i at sælge. Resultatet er en dårlig oplevelse for de besøgende, og i værste fald forlader de butikken uden at have købt noget.

I modsætning hertil er de butikker, hvor medarbejderne er passionerede sælgere og har viljen og evnerne til at sælge og servicere. I disse butikker er salget 25 – 50% højere end i den førstnævnte kategori

 

”Ud af 100 besøgende i butikken har de 85 ikke besluttet sig for om de vil købe noget. De går ind i butikken af nysgerrighed, og for at lade sig inspirere. I de butikker, hvor de møder den venlige, glade og engagerede sælger, bliver resultatet et køb, og kunderne vil i de fleste tilfælde forlade butikken glade og tilfredse med ønsket om at komme tilbage.

Det modsatte er tilfældet i de butikker, hvor de besøgende ikke bliver kontaktet af en sælger. Her forlader de besøgende – cirka 90% - butikken med en negativ oplevelse.” fortæller Bruno Christensen.

 

” Ændringerne i ejerskabet af  mange danske butikskæder, hvor man er gået fra privat ejerskab til at være en investering for en kapitalfond, har betydet, at hovedparten af danske kædebutikker  har digitalisering og centralisering som de væsentligste nøgleområder i et centralstyret set-up, der ikke levner de lokale butikschefer mulighed for, at udvise et selvstændigt initiativ. Resultatet bliver en ”sløvhedskultur”, hvor det minimale indsats bliver den maksimale præstation”, siger Bruno Christensen

 

De byer, der efter Corona, beslutter sig for gennemførelse af en række aktiviteter med henblik på, at skabe øget aktivitet i byens butikker, risikerer at investere i et projekt, der ikke giver det ønskede udbytte, fordi der er for mange kædebutikker, der ledelsesmæssigt ikke er gearet til at arbejde med en anden kultur end den man har i dag – nemlig centralisering af alt.

 

Vejen til at øge butikkernes salg i byen øges ikke ved hjælp af balloner og musikanter på torvet udtaler Bruno Christensen, men derimod ved at erkende, at begrebet salgsglæde er den store forskel, og det er her vi finder de butikker, der kan øge salget med op til 50% i forhold til gennemsnittet.

 

”Salgsglæde skabes når sælgeren evner at overføre sin glæde og begejstring til kunderne, hvorved disse får den gode oplevelse, og efter købet vil forlade butikken som glade og stolte ambassadører”, siger Bruno Christensen, der her trækker på sin indsigt i og erfaring med dansk detailhandel, der går helt tilbage til 1960erne.

 

I en tid, hvor kunder kan blive en mangelvare, er der god grund til at opruste butikkens salgsindsats, hvilket kun sker ved at erstatte neutrale vareopfyldere med rigtige sælgere.

Passionerede sælgere, der kender butikkens produkter vil øge kundetrafikken i butikken, og samtidig give butikken et større salg, mener Bruno Christensen, der endnu engang understreger vigtigheden af, at sætte salgsglæden øverst på dagsordenen.

 

 

0

 

09.05.2019

 

Få kunderne tilbage til midtbyens butikker igen

Aflys frygten for Amazon, og fortsæt arbejdet med at gøre butikkerne så spændende, at forbrugerne mister interessen for at handle på nettet.

Nethandelens vækst og konsekvenserne for de fysiske butikker er vildt overdrevet.

 

Nethandel i Danmark har slet ikke en størrelse, der berettiger til de store avisoverskrifter, der fortæller om butikslukninger og butiksdød grundet øget handel på nettet.

Når hele 88% af det samlede danske forbrug sker via de fysiske butikker, er der god grund til at tro, at hovedparten af danske butikker med en bedre indsats end i dag, i løbet af få år vil kunne reducere nethandelen i Danmark til samme størrelse som Tyskland,  hvor kun 5.5% af den samlede detailhandel sker via nettet.

 

Jamen hvad så når Amazon kommer?

Amazon – den store globale nethandelsvirksomhed – har været på det tyske marked siden 1998, og har her en markedsandel svarende til ca 2.7% - altså ikke nogen katastrofe for de fysiske butikker, der i Tyskland markerer sig for hele 94.5% af det samlede forbrug.

I USA – Amazons hjemmebase – har Amazon kun en andel på cirka 3.5% af det samlede forbrug. 91.5% af de amerikanske forbrugere foretager deres indkøb i de fysiske butikker.

 

Amazon bliver næppe heller nogen katastrofe for de danske butikker, der har en solid kundebase af loyale kunder, der uge efter uge aflægger butikken besøg, og som foretrækker shopping oplevelsen i bymidten, hvor cafeer, kulturelle institutioner og butikker er med til at gøre dagen sjovere og festligere.

 

H & M, Tøjeksperten, Debenhams med flere af de store internationale butikskæder klager over mistet salg, og aktieanalytikerne giver uden større forklaring nethandelen skylden herfor.

Top-Toy’s konkurs blev også omtalt som et resultat af stigende nethandel.

Så længe nethandelen kun udgør nogle få procent kan det næppe være forklaringen på de afsætningsmæssige problemer, som nogle af  kæderne og stormagasinerne fortæller om.

Måske svaret i stedet skal findes i mangel på godt købmandskab.

 

Kædernes centralstyrede koncepter fratager butikkens medarbejdere indsigt og indflydelse og dermed også ansvar for hvordan salget udvikler sig i butikken. Resultatet er blevet en ”sløvheds-kultur”, der af forbrugerne opleves som kedsomhed.

På den måde bliver shopping-turen ind til byen en kedelig ”udflugt”.

Det gode købmandskab mangler for at skabe de unikke oplevelser.

 

Udfordringen for mange af midtbyens specialbutikker er derfor et stærkere fokus på såvel kunder som medarbejdere. Sælgerene skal have optimal produktkompetence, og de skal være så engageret i at forkæle og begejstre,  at kunderne med glæde og stolthed fortæller andre om deres oplevelser.

Et besøg i byen skal være en oplevelse, der skaber glæde og begejstring.

 

Den letteste måde, at få kunderne tilbage til butikkerne igen, er ved at gøre dem glade og stolte. Derfor bør samtlige butikker i byen forenes i en kampagne, der sidenhen bliver til en kultur under motto’et: ”Glade kunder – for enhver pris”.

 

Butikkernes vareudbud og priser spiller naturligvis hovedrollen, men det, der gør besøget i butikkerne og i midtbyen til noget særligt, er den atmosfære, der præger de mennesker, der bevæger sig i byrummet. En atmosfære, der udgår fra de gode oplevelser man får i butikkerne og på cafeerne.

 

Det gode købmandskab, der sætter kundernes tilfredshed over alt andet, er fortsat den bedste garant for, at fastholde butikken som forbrugernes foretrukne indkøbssted.

Sådan har det været altid, og meget tyder på, at også i fremtiden vil det gode købmandskab 

med engagerede mennesker vinde over nethandel og robotter.

 

Kunderne vil altid flokkes om de butikker, hvor de gode oplevelser kan ses og opleves.

 

Hjælp kunderne tilbage til butikkerne med mere smil, glæde og begejstring – samt gode parkeringsforhold.

 

                                               ************************

 

 

_________________________